De mange fordele ved indendørs cykeltræning

 

Cykeltræning kan være sjovt på indendørs og udendørs.
 

Træning på en indendørs hometrainer er en effektiv måde at brænde kalorier af samt minimere kropsfedt. Du styrker samtidig dit hjerte, lunger og musklerne.

Selve ideen med at træne indendørs er let at forstå. Vejret i Danmark er nemlig ofte for dårligt til at træne ude, og du opnår en række fordele på en indendørs cykeltræner.

Indendørs cykeltræning

Træner du til et event eller cykelløb, kan du effektivisere træningen. Mange online træningsprogrammer giver mulighed for tilrettelagte programmer op til 6 mdr. Det gør dig klar til alle typer af cykelløb. Du undgår samtidig vind, regn, trafiklys, skilte og andre forhindringer, og opnår en hel række fordele.

En indendørs hjemmetræner er tidseffektiv

Med en hometrainer kan du tilrettelægge træningen effektivt og opnå stor fremgang på kortere tid. Det er også meget hurtigere at komme i gang med cyklingen i forhold til at skulle på landevejen med ekstra tøj, udstyr, penge, væske osv. Du spilder heller ikke tid i vejkryds samt tiden til at komme ud til ruten.

Træningen styrker ben og muskler

Du øger styrken i benene markant, fordi du selv kan styre graden af modstand. På en effektiv cykeltræner kan du køre op af bjerge, med stigningsprocenter der ikke findes i Danmark.

Du styrker også armene, når du tager hårdt fat i styret på en stigning eller ved et angreb.

Du brænder en masse kalorier

Hvis du ønsker at tabe dig, er træning på en cykel hometrainer særdeles effektivt. Det kræver bare at du konsistent, og laver en træningsplan du kan overholde. 

En hometrainer giver mulighed for intervaltræning

Med en hometrainer kan du gennemføre korte hårde intervaller efterfuldt af længere intervaller med mindre intens træning. Det giver hurtigere en bedre kondition.

Mange træningsapps tilbyder tilrettelagte programmer med intervaltræning på alle niveauer.

Du kan køre uden afbrydelser

Ude på landevejen kan du blive forstyrret af rutens beskaffenhed, vind, trafiklys osv. Indendørs kan du køre uden afbrydelser.

På landevejen kan det sommetider være svært at gennemføre træningspas som f.eks. intervaltræning pga. rutens beskaffenhed med mange sving samt bakker. 

Indendørs skal du kun fokusere på træningen, og har elimineret alle ovenstående forhindringer. Du kan køre hvor som helst på det tidspunkt, du selv ønsker.

Sikkerhed

Du kan træne uden at tænke på forbi kørende biler og anden trafik. Der er heller ingen mulighed for styrt og lign. 

Du undgår også at skulle køre rundt i halvvådt tøj i længere tid efter et regnvejr, eller skifte slange efter en punktering et uheldigt sted på et dårligt tidspunkt.

Nedenstående billede er med gammeldags motionscykler, der ikke længere er effektive til cykeltræning.

Gammeldags motionscykler er ikke effektive til indendørs cykeltræning.

 

De langsigtede fordele ved indendørs cykling 

Efter et par måneder på en hometrainer kan du mærke markante ændringer. Musklerne i benene står skarpere, du kan klare en hårdere træningssbelastning samt mere intens træning, og det bliver tid for måske at have et egentlig mål med træningen.

Hvis du ikke havde et mål i forvejen, findes der utallige virtuelle cykelløb du kan deltage i og køre mod folk fra hele verden. Det er godt at have nogle delmål, og deltagelsen i virtuelle cykelløb kan være en god anledning.

Der er mulighed for at køre på alle niveauer, og du bliver hurtigt bidt af det.

Der viser sig også en række sundhedsmæssige fordele som øget blodgennemstrømning i kroppen, positiv indvirkning på depression samt en gennemgående afslappethed efter hver cykelsession. Du kan læse mere om fordelene ved indendørs cykelmotion her. (på engelsk).

Kommentarer