Hvordan er knoglerne og skelettet opbygget?

 

Knogler er en del af kroppens støttevæv (herunder findes også ligamenter og brusk).

Skelettet består af knogler, som består af knoglevæv og visse bløddele. Knogler udgør på grund af deres høje vægtfylde, kroppens tungeste væv, men er alligevel til enhver funktion udformet efter et masse-minimerings-princip.

Hvad er knoglemarv?

Knoglemarven finder man i det såkaldte spongiøse væv i det indre af knoglerne, hvor den ligger i hulrummene mellem det, man kalder for knoglevævets trabekler.

Det spongiøse væv ligner nærmest en meget finmasket koral, hvor selve koralens trådmønster, er det, man kalder for trabekler. Trabeklerne er hårde og sikrer knoglen maksimal styrke over for belastninger.

Der findes to typer knoglemarv:

• Den røde knoglemarv består af bloddannende (hæmatopoetisk) væv, som producerer blodlegemer.
• Den gule knoglemarv består overvejende af fedt og har altså ikke den samme bloddannende kapacitet som den røde knoglemarv.

Styrk knoglerne gennem kosten

Man kan styrke knoglerne ved at spise mad der indeholder masser af kalcium (kalk) og D-vitamin.

Disse to næringsstoffer er nemlig nødvendige for at styrke skelettet. Knoglerne opbygges bl.a. af kalcium, og D-vitamin er afgørende for, at man kan optage det kalcium, knoglerne skal bruge. Man får D-vitamin fra fede fisk som makrel, laks, sild eller hellefisk.

Forøg knoglestyrken

Motion som f.eks. i form af holdningskorrigerende øvelser og styrketræning kan øge knoglestyrken, især den vægtbærende af slagsen, som indeholder løb, hop og spring.

Den bedste motion er den, hvor skelettet udsættes for enten tryk eller stød. Trykket opstår f.eks. under styrketræning, hvor modstandens pres på knoglerne får dem til at danne en fastere struktur.

Styrketræning er effektivt. Tidligere forsøg har vist, at seks måneders regelmæssig styrketræning øger knoglestyrken med 2 pct.

Det lyder måske ikke af så meget, men når det kommer til knoglerne, er et par procent en signifikant forbedring, der kan beskytte mod alvorlige skader.

Om skelettet

Skelettet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr. Skelettet udgør ca. 18% af legemsvægten.

Knoglerne består af såvel organisk materiale — bl.a. de levende benceller — som uorganiske salte. Det organiske materiale medfører, at knoglen til en hvis grad kan være blød og bøjelig og let kan genopbygges.

Skelettet består af 206 knogler, og man kan inddele dem i tre typer.

Rørknogler, som bl.a. er armene, benene, tæer og fingre. De flade knogler, som bl.a. er ribben, skulderblade og kranie. Og sidst de uregelmæssige knogler, som bl.a. er rygsøjle og håndrod.

Rørknogler

Rørknoglerne er en knogletype med et rør- og skaftformet midterparti, dannet af kompakt knoglevæv.

Rørknogler beskytter knoglemarven, som hos voksne er det mest betydende hæmatopoietiske organ.

Flade knogler

Flade knogler danner vægge i skelettets hulrum, og findes i kraniet, kravebenet, brystbenet, ribben, skulderblade samt bækkenet.

De flade knogler, f.eks. ribbenene, beskytter bl.a. lunger og hjertet, og kraniet beskytter hjernen.

Uregelmæssige knogler

Er knoglerne i rygsøjlen, dele af kraniet samt ansigtsknogler. 

Rygsøjlen er uregelmæssig, og har den særlige funktion at beskytte nervevæv, og samtidig bidrage til balance og støtte.