Kroppens muskler, funktion og opbygning

 

Muskler, knogler og led sørger for, at kroppen har et samlet bevægeapparat som tillader fleksibilitet i bevægelserne.

Det er musklerne der gør, at vi kan bevæge vores krop. Det er fordi, de oftest sidder fasthæftet på to forskellige knogler, og når musklerne trækker sig sammen, får det knoglerne til at bevæge sig i forhold til hinanden.

Der findes tre typer muskler:

• Glatte muskler
• Skeletmuskler/de tværstribede muskler
• Hjertemusklen

Glatte muskler

De glatte muskler findes inde i organer og strukturer såsom spiserøret, maven, tarmene, bronkierne, livmoderen, urinrøret, blæren, blodårerne og selv i huden.

De glatte muskler er kendetegnet ved, at vi ikke kan kontrollere dem.

Skeletmuskler

Langt de fleste skeletmuskler er tilhæftede skelettet, hvis ledforbundne knogler tjener som vægtstænger, der omsætter musklernes lineære træk til vinkelbevægelser. Skeletmusklerne er tværstribede.

En tværstribet muskel består af hoved eller caput; bug, der hedder venter eller gaster, samt hale, cauda, nederst. Musklerne støtter f.eks. op omkring ryggen, og skaber en rygstøtte til bedre holdning.

Når musklerne gennem nervesystemet får "besked", vil de trække sig sammen, og ved hjælp af leddenes bevægelighed skabe bevægelse af skelettets knogler.

Hjertemusklen

Hjertet er en stor muskel. Hjertemusklen arbejder hele livet igennem, og behøver kun de korte hvilepauser mellem hvert hjerteslag.

Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side.

Den højre del leverer til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer til system-kredsløbet (dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges).

Musklernes opbygning med muskelceller

Kroppens muskler er opbygget af muskelceller der kaldes muskelfibre. Fordelingen af dem er overordnet set genetisk bestemt.

Muskler består af 75% vand, 20% Protein, 5% fedt, sukker og forskellige ioner. 40% af kroppens legemsvægt består af muskler.

En muskel udspringer fra en knogle, passerer et led og hæfter på en anden knogle. En muskel kan kun trække sig sammen.

Den enkelte muskel er opbygget af tusinder af små celler, muskelfibre, heri ligger der nerver og blodkar. Muskelfibrene indeholder myofibriller.

Den enkelte muskelfiber i en muskel kan variere i længde, og for nogle musklers vedkommende kan de være mere end 30 cm. Hver enkelt muskelfiber er tæt pakket med myofibriller, der strækker sig i hele fiberens længde.

De forskellige muskelfibre

En typisk muskelfiber er to til tre cm lang og 0,05 i diameter.

Den er opbygget af mindre strukturer, ved navn muskelfibriller. Heri findes de tykke og tynde muskelfilamenter, der overvejende udgøres af proteinerne aktin og myosin.

Overordnet findes der to typer muskelfibre. Den ene type er de langsomme muskelfibre, der også kaldes type 1 muskelfibre.

Type 1 muskelfibre er røde, hvilket skyldes deres høje koncentration af myoglobin (et iltbindende molekyle. Det samme som hæmaglobin, blot inde i selve musklen og ikke i blodbanen). De trækker sig langsommere sammen og med en lavere kraft end de hvide muskelfibre.

Hæmoglobin binder ilten ude i blodbanen, og når ilten når muskelfibrene, overtager myoglobin transporten af ilten ind til mitokondrierne. I mitokondrierne udvindes energien, der gør, at man kan bevæge sig. De røde muskelfibre kan kun arbejde, når der er ilt tilstede.

Type 2 muskelfibre kan deles op i to, nemlig type 2a og 2x, hvoraf sidstnævnte er den hurtigste.

De hvide muskelfibre er de hurtige muskelfibre, der trækker sig hurtigt sammen med høj kraft. Det centrale er, at type 2x er de hurtigste muskelfibre i kroppen, mens 2a er lidt langsommere. De hvide muskelfibre kan arbejde i en periode uden der bliver tilført ilt.

Ser man på fordelingen af de forskellige typer muskelfibre i kroppen, kan man konstatere at marathonløbere har omkring 80 % langsomme muskelfibre og 20 % hurtige muskelfibre, mens det faktisk at præcis modsat hos en sprinter.

Mere om muskler, knogler og led.